Vi hjælper dig med alt før, under og efter begravelsen


Vi står klar til at hjælpe med alt i forbindelse med begravelsen, både det praktiske og personlige. Vi tager udgangspunkt i værdier som nærvær, personlighed og respekt, når vi som uddannede bedemænd tilrettelægger en begravelse. Vi står naturligvis også klar til at tage hånd om dig som pårørende og svare på de spørgsmål, der meget naturligt vil stille sig i forbindelse med et dødsfald.

 

Hvordan foregår en begravelse?

En begravelse indebærer at afdøde skal jordfæstes, det vil sige kisten med afdøde nedsættes i jorden i et gravsted på den valgte kirkegård. Ved en begravelse vil kisten på dagen blive bragt til den valgte kirke eller et andet egnet lokale. Efter højtideligheden med tale, sang og musik vil kisten blive ført ud til gravstedet. Enten bæres kisten hele vejen til graven af 6 personer eller den køres på en katafalk (en lille vogn).

Ved graven er der lagt nogle reb, som med kroge fastgøres i kistens greb, hvorefter bærerne på graverens tegn sænker kisten ned i graven. Først her, da kisten er nedsat i graven, vil præsten foretage jordpåkastelsen. Dette er ritualet, hvor der kastes jord på kisten 3 gange. Ritualet udføres naturligvis kun, hvis afdøde var medlem af Folkekirken. Ved graven bliver der som afslutning atter sunget en salme.

 

Kontakt os i dag

Skal vi hjælpe dig med tilrettelæggelse af en begravelse, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 7582 2455 eller 7567 6100. Vi træffes døgnet rundt. Vi har bedemandsforretning i både Vejle og Uldum, men står klar til at hjælpe ved begravelser i hele landet, heriblandt områderne omkring Tørring, Vinding, Mølholm og Hedensted.