Huskeliste


Ved dødsfald er der nogle opgaver, som bedemanden normalt ikke tager sig af.

Vi har derfor lavet den følgende uforpligtende liste; tænkt som støtte og hjælp til at få gjort de ting, man måske ikke lige i første omgang tænker på, at der også skal tages hånd om.

Abonnementer:

Avis, telefon, licens, kabel-tv, kontokort, afbetalingsordninger, leje af tv, comuter og hvidevarer, bogklubber, bibliotekskort og bøger, der skal afleveres.

Bankkonti:

Få en aftale med banken. - Banken lukker alle de konti, hvor afdøde er registreret som indehaver eller medindehaver (fælleskonti), i det øjeblik banken får oplysning (automatisk via cpr-registret) om dødsfaldet. Dette gælder også "dankortet". Vær opmærksom på PBS og få en samtale med banken om, hvad der skal betales, og hvad der straks skal stoppes.

Bolig:

Opsigelse af lejekontrakt hos boligforening, i privatlejemål, ældrebolig m.m..

Forsikringer:

Bil- og husstandsforsikring m.fl..

Kontingenter:

Fagforening, pensionskasse, medlemsskaber af klubber og foreninger.

Offentlige myndigheder:

Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger standser automatisk, men naturligvis ikke før de enkelte myndigheder, via dødsanmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet. I nogle tilfælde kan dette betyde, at der bliver udbetalt penge, der ikke er berettigelse til. Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger muligvis skal tilbagebetales.

Skat:*

Skatteforhold reguleres det følgende år via Forskudsregistrering. Men det er tilrådeligt at forhøre sig hos Skat for at undgå eventuelle tilbagebetalinger og grimme økonomiske overraskelser.

Andet:

Kontakt til Hjælpemiddelcentralen, hjemmeservice, overskydende medicin til apoteket.

* Vær opmærksom på at længstlevende ægtefælle indtræder i førsteafdødes skattemæssige stilling. Det betyder, at længstlevende går glip af det dobbelte personfradrag samt det dobbelte bundfradrag i mellemskatten. Bliver den samlede indtægt større end grænsen for mellemskatten, indtræder der en topskat. Konsekvensen er en ekstraskat i det følgende skatteår. 

Hans Boesen

Susanne Boesen

Vi hjælper med at huske det hele